Dine oplysninger
Du har søgt en stilling i Skatteministeriets koncern, og derfor behandler vi personoplysninger om dig. Vi orienterer dig i den anledning om formålet med behandlingen af dine personoplysninger, vores databehandling og dine rettigheder.
Når du søger en stilling i Skatteministeriets koncern gennem vores rekrutteringssystem HR Manager, registrerer vi de oplysninger, som du taster og fremsender i systemet.
De oplysninger, som vi behandler om dig, vil blive behandlet og opbevaret i Talent Recruiter leveret af HR Manager. Oplysningerne behandles af relevante medarbejdere og ledere.
Får du ikke tilbudt ansættelse hos os, eller vælger du at takke nej til vores tilbud, sletter vi dine oplysninger efter 6 måneder.
Hvis vi skal indhente referencer, vil vi bede om dit samtykke til det.
Vi behandler både almindelige og følsomme personoplysninger.
Det kan eksempelvis være:
- Identifikationsoplysninger, såsom navn, adresse, cpr. nr., e-mailadresse, foto mv.
- Familiære forhold, såsom ægtefælle/samboende, børn mv.
- Personalemæssige forhold, såsom uddannelse, karakterer, stillingsbetegnelse mv.
- Vi kan i forbindelse med din ansættelse i Skatteministeriet og dets institutioner indhente en straffeattest, hvis det vurderes sagligt og nødvendigt. Inden indhentningen af straffeattesten beder vi altid om dit skriftlige samtykke.
Efter databeskyttelsesreglerne har du en række rettigheder, når vi behandler personoplysninger om dig. Du kan:
- anmode om indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig
- anmode os om at rette urigtige oplysninger om dig
- anmode os om i visse tilfælde at få oplysninger om dig slettet eller begrænse vores brug af dine oplysninger
- gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger
- anmode om en kopi af de personoplysninger der behandles om dig
Formålet med at behandle dine personoplysninger er at vurdere, om vi skal tilbyde dig ansættelse i Skatteministeriet.
Dine almindelige personoplysninger behandler vi efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.- d. og e, jf. databeskyttelseslovens § 6.
Følsomme personoplysninger behandler vi efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a, b og f. Vi behandler også personoplysninger i medfør af helbredsoplysningsloven.
De almindelige og følsomme oplysninger behandler vi efter databeskyttelseslovens § 12. Oplysninger om CPR-nummer behandler vi efter databeskyttelseslovens § 11, og oplysninger om strafbare forhold behandler vi efter databeskyttelseslovens § 8.
Oplysninger i CPR-registret indhenter vi i medfør af CPR-lovens § 32, stk. 1.
Hvis du ønsker at klage over vores behandling af dine personoplysninger, skal du gøre det til Datatilsynet. Datatilsynet er tilsynsmyndighed for behandling af personoplysninger. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
Skatteforvaltningen er dataansvarlig for de oplysninger, vi indsamler og registrerer for at administrere dit ansættelsesforhold. Du kan kontakte os på adst@adst.dk.
Du kan kontakte Skatteministeriets databeskyttelsesrådgiver på e-mailadressen DPO@ufst.dk.
Du kan læse vores privatlivspolitik på www.skm.dk/privatlivspolitik Du kan også læse mere om databeskyttelse på Datatilsynets hjemmeside på www.datatilsynet.dk.
Senest opdateret den 26. april 2019